mandag den 11. juli 2016

Kantarel-søg med din bedste ven!

Har du også en drøm om at lære din hund kantarel-søg, så du får ekstra bonus i form af en kurvfuld dejlige kantareller (udover frisk luft, motion og en velstimuleret hund), når I er på skovtur? Så tjek denne beskrivelse, som mine søde kursister Birgit og Anne-Kirstine har lavet af deres arbejde med at lære Karla at søge efter duften af kantareller (specialsøg/færtdiskriminering), og som jeg har fået lov at bringe i mit nyhedsbrev.

Efter Birgit har sendt nedenstående tekst til mig, har de faktisk opnået at få enkelte markeringer på synlige kantarelle i skoven! Så hvad venter vi på.... 

Læs med nedenfor om hvordan du kommer igang med specialsøg (du kan sagtens vælge en anden fært, din hund skal arbejde med. Fremgangsmåden er den samme!)

DER ER MANGE MÅDER AT LÆRE SIN HUND AT FINDE KANTARELLER PÅ.
VI HAR VALGT FØLGENDE OG HÅBER, AT DET GIVER SUCCES!

Begynd med at tage din hund med ud, hvor I plejer at finde kantareller, således at du er sikker på, at du kan finde nogle ”træningskantareller” (Du kan naturligvis også starte med købe-kantareller, skriver editoren :). Gør det til en fest, når du finder en kantarel, således at din hund syntes, at det er fedt. Viser din hund interesse for kantarellen, så klik og/eller ros og beløn den med noget rigtig godt. Pluk ”træningskantarellerne” med fx en høm-hømpose (vendt med indersiden ud for at undgå fært). Du kan også bruge handsker eller en pincet, bare således at du undgår menneskefært. Disse kantareller ”skal hele tiden behandles, således at de ikke bliver inficeret med din fært, fx ved at have dem i en plast-beholder, hvor du ikke har rørt indersiden.



  1. Hjemme starter du med at give din hund et tørklæde eller andet på, som den fremover skal forbinde med kantarelsøg. Du kan også sætte svampekurven frem.
  2. Nu lægger du en af kantarellerne med en tang foran din hund. Når hunden viser interesse for kantarellen, skal du klikke og belønne med super guf. Når hunden begynder at markere på svampen fortsætter du med at klikke og belønne og nu kan du med en tang flytte kantarellen til andre steder og evt. tilføje et par stykker mere. Du kan gemme kantarellerne mere og mere – men lad din hund se, hvor du gemmer dem.
    Senere kan du kaste kantarellen eller kantarellerne ud med en tang, således at hunden ikke følger dit spor (fært) hen til svampen og lidt senere får hunden ikke lov til at se, hvor du gemmer kantarellen eller kantarellerne.
  3. Sæt din hund af, inden du gemmer kantarellerne. Her kan du godt begynde at sætte kommando på: med fejende hånd ud mod kantarellen siger du ’find kantarel’ og lader hunden søge.


Her er en lille video af det videre forløb (klik på linket).

HUSK små korte seancer med pauser og lad din hund arbejde selv. Det kan godt være, at den kigger op og beder om din hjælp – finder på at loppe sig eller andet, medens den tænker. Giv den en chance for at komme på banen igen, førend du evt. rykker et trin eller to tilbage.

Her er vi nu – vi vil evt. senere overveje duftdifferentiering med kantarellen for at være sikker på, at Karla er på duften af kantarellen og ikke kun synet, da kantarellerne jo ikke altid er så synlige i naturen.
Så håber vi, at vi kan finde steder, hvor der er mange kantareller, således at vi kan fortsætte træningen i det rette element med succes. Lige nu står Karla i skoven midt i mange kantareller, uden at markere på nogen måde, så det er en lang rejse. Og så er der selvfølgelig 100 overvejelser om, hvordan det indlærte holdes ved lige, når vi ikke er i ”kantarelland” – eller det ikke er sæson!

ET EKSTRA TIP:
Hvis du ikke har adgang til kantareller kan du gøre det samme med kogler, som du også samler ind med tang, således der ikke er menneskefært på. Du drypper koglerne med lidt trøffelolie (kan bl.a. købes i Brugsen). Så kan du lære din hund at finde ”trøfler” både ude og inde hele året rundt – og din hund kan til og med komme og aflevere koglen til dig.

28. juni 2016/Anne-Kirstine Michaelsen og Birgit Møller Jensen

Hvis du også har et godt tip eller en god ide til hunderelaterede emner, som du vil dele med mig og dem, der abonnere på dette nyhedsbrev, så send mig gerne en mail på kontakt@harmoniskhundecenter.dk

lørdag den 31. oktober 2015

Du mister ikke kontrollen, fordi du har en positiv tilgang til opdragelse

At være positiv er ikke lig med kontroltab

Når man skal lære sin hund, hvad den må og ikke må i hjemmet og i forhold til andre regler i livet, behøver man ikke at være hverken skrap, voldelig eller truende. Positive metoder betyder ikke, at du mister kontrollen, og at din hund "tager magten" i hjemmet. 

Desværre er der mange, som er bange for, at de ved at være venlige og kærlige i opdragelsen, får en hund som ikke er til at styre. De tror, at når hunden får godbidder, vil den blive udspekuleret og forsøge at tage magten, og at godbidsbaseret træning er ensbetydende med, at man ikke skal sætte grænser for hunden. 

Intet kan være mere forkert! Selvfølgelig skal du have husregler. Regler er gode, når der er en mening med dem, og ingen trives i total anarki. 

På mine hvalpehold anbefaler jeg altid de nye hundeejere følgende:

1) Bliv ENIG om, hvilke regler der gælder for hunden: må den være i møblerne? Må den sove i     sengen? Må den tigge ved bordet? Må den hoppe op? Hvad gør, at du bliver glad for din hund, osv.

2) Læg kræfter i træningen, mens hunden er hvalp. Husk at træningen skal hjælpe hvalpen til at forstå, hvad den kan gøre for at blive en succes hos dig - og at det ikke er de næste 16 år, du skal "kæmpe" med den!

3) Tjek din mavefornemmelse: hvad kan du glæde dig over hver dag de næste 16 år? og hvad vil du i den grad blive irriteret over de næste 16 år? Hold fast i den mavefornemmelse - vær konsekvent (og nej konsekvent er IKKE lig med at være hård)

4) Sæt hunden op til ikke at lave fejl - husk at et nej kun viser vovsen, hvad du ikke vil have, men ikke siger noget om, hvad den skal gøre for at blive en succes! Og ALLE elsker at føle sig som en succes, og at føle at de kan magte opgaven, der er blevet stillet.... 

5) Det, du roser og belønner, er dét du vil få mere af. Eller sagt på en anden måde: hvis du roser din hund og giver den en godbid, når den er dygtig og gør, som du havde håbet på, vil den oftere og oftere tilbyde præcis dén adfærd. Det kan godt være, at det tager lidt længere tid end at knipse med fingrene at få en stabil ønsket adfærd, men sådan er det også med babyer/børn. Man skal gentage og gentage... og gentage, men SÅ pludselig en dag er det blevet en fast, god vane.



lørdag den 8. august 2015

Om at vælge behandler til sin hund - du må godt stille krav!

Om at stille krav til sin "hundebehandler"

Jeg støder heldigvis jævnligt på klienter, som stiller spørgsmål om, hvilke metoder jeg gør brug af, når jeg underviser på træningshold, eller når der er brug for en adfærdsrådgiver/"hundepsykolog" til et problem. Men jeg hører desværre også om mange hundejere, som blindt følger den, der "råber højst"...

Hvis du vil nøjes med en, der en gang har set et billede af en hund, og derfor kalder sig ekspert, så fint... men hvis du vil have en professionel træner/rådgiver til dine hunde, som faktisk er videnskabe-ligt funderet og kender til de relevante indlæringsteknikker og træningsmetoder, og som holder sig opdateret med nyeste forskning og viden, så skal du stille krav. Og det er ABSOLUT ok at stille krav og søge information, før man booker et kursus eller en adfærdskonsultation!

Jeg stiller da også selv (store!) krav til min dyrlæge og hundekiropraktor for ikke at tale om mine hundes massør og hundeklipper...Jeg bruger naturligvis også mit hunde-netværk for at få anbefalinger, men jeg tjekker op på, om vedkommende nu reelt er uddannet hundetræning/rådgiver (eller dyrlæge/klipper/massør!) Og når jeg har været på besøg, følger jeg min mavefornemmelse... Var det her en god oplevelse for mig og mine hunde. For det skal det være. Nåh ja, dyrlægen skal måske ikke dømmes på, om hunden synes, at det var ok, for mange hunde er notorisk angste for dyrlæger! 




fredag den 15. maj 2015

Så kan man lære det....

Jeg havde en enetime for noget siden. En rigtig rigtig charmerende og sød hvalp, og ene ejer som gerne vil vide mere. 

Vi står og træner i gårdmiljøet. Ud kommer en lille dreng og står og kikker på. Måske 6-9 år gammel. Kikker længe.. og forsvinder så. Men kommer igen med mobilen for at tage en billede. "Min" ejer går så hen til knægten og siger, det må vist være en selfie, og hjælper ham med billedet. Meget sød og hjælpsom. Jeg tænker.. hmmmm. okay så. Venter, og vi træner videre.

Jeg er vant til tilskuere, når jeg har enetimer i "nærmiljøer", og jeg synes faktisk, det er hyggeligt!

Efter få minutter kommer knægten igen. Denne gang med en autografbog. Og så falder 10'øren... ja ja jeg kan være fattesvag! Det handler IKKE om hundetræningen, men om foldbold! Jeg står - helt uden at ane det - men en meget kendt foldboldspiller og hans hund. Det måtte jeg lige have opklaret hos mine sønner, som er noget mere fodbold-tosser,end jeg er! Tænkte, de måske kendte navnet, og ja for pokker!! Det gjorde de!

Føler man sig dum??! Ja lidt.. på den anden side, så var det jo mine kompetencer, de var ude efter.

torsdag den 19. februar 2015

Hvad er der med de der belønninger...

Jeg møder af og til mennesker, som stadig synes, at vores hunde skal arbejde for at please os og ikke for godbidder. Jeg møder også af og til mennesker, som partout vil bestemme, hvad en god belønning er, uden at tage hunden "med på råd".

Ingen af delen kan jeg anbefale!

Hvorfor skal jeg belønne min hund for at udføre en øvelse, kan det være, du tænker. Det skal du af den simple årsag, at alt det, du belønner, får du mere af. Så brug belønningen, når du gerne vil have mere af en bestemt adfærd eller ønsker at "installere" en alternativ adfærd, og når din hund tager det gode valg og tilbyder denne alternative adfærd. Desuden er der en hel række sidegevinster ved brug af belønninger:

1) Du får en hund, som synes, at træning er sjov, og ikke bare noget, den er nødt til at gøre for at undgå straf eller skæld ud. Den vil være motiveret for at arbejde med dig, og motivation er dog en skøn ting at have i livet. Jeg har også prøvet arbejdspladser eller arbejdsopgaver, som jeg hellere ville have været foruden, og sådan ønsker jeg bestemt ikke, min hund tænker om træningen.

2) Du får en hund, som synes, at DU er nøglen til det sjove. Hunde, som kan vælge omgivelserne fra og holde fokus på sin ejer, er hunde, der er nemme at træne med. Så ved at bruge belønninger, kan du ofte komme hurtigere  i mål med din træning. Og nej... man bliver ikke afhængig af at belønne sin hund for hver eneste sit eller dæk resten af dens liv. Hunde er på "omvendt lønkurve", og det betyder, at du i starten skal belønne ofte og godt, men når hunden kan øvelsen 100%, så kan du begynde at udfase godbidderne (det gælder IKKE for indkald - her vil du have en meget stabil og sikker adfærd). Brug masser af gode guffer i nyindlæringen - og brug dem ofte!

3) Ved ros bliver vi alle "større" og mere kompetente. Hunde, der roses og belønnes, for god opførsel og for at udføre en bestemt øvelse på signal/kommando, vil føle sig dygtige. Når vi bliver rost for en opgave, bliver vi bare bedre og bedre til at opgaven. Sådan er det også for hunde. Det er skønt at føle sig dygtig... også for hunde. Når vi føler, at det, vi kan, er noget "særligt", og noget der bliver sat pris på, så gør vi det oftere og oftere, og dermed bliver øvelsen bedre og bedre indlært. Sagt på en anden måde: jo mere du kan rose og opmuntre din hund, når den gør noget godt, jo bedre vil den blive til det. 

Og der er mange flere sidegevinster ved at bruge belønninger til din hund, men jeg må jo begrænse mig lidt!

Når vi så taler om, HVAD en belønning er, så sker det nogen gange, at vi mennesker mener, at denne eller hin belønning da må være toppen af poppen for vores hunde - uden at hunden er spurgt til råds. Jeg var så sent som i dag selv ude for, at jeg tog fejl og liiiigge havde glemt, at en af mine hunde ikke synes, at lakseguffer er et hit. 

Hvis jeg skal bruge mine belønninger optimalt, så skal jeg naturligvis give mine hunde dét, de oplever som en superbelønning. Det nytter ikke, at jeg giver laks, hvis min hund får kvalme af det!! 

Lille Bossley have præcis valgt at ignorere en hund, der passerede vores matrikel. Ofte vælger han at patruljere langs hegnet og "råbe" skrid til de hunde, der tillader sig at gå forbi haven. I hvert fald de hunde, han ikke kender. I dag lykkedes det mig at kalde ham ud af sådan en situation med det samme, ja han var næsten "klar over", at jeg ville gøre forsøget og responderede øjeblikkelig - noget som i den grad fortjente at blive belønnet. Sammen løb vi med jubel og hujen ind i køkkenet for at få guffen, som Bossley virkelig havde fortjent. Ud hev jeg en lakseguf, som jeg tilbød ham. Han lugtede til den, kikkede på mig med et blik der sagde "mener du virkelig at DET er en belønning" der står mål med min præstation (som virkelig VAR noget særligt). Han spiste guffen, men behøver jeg at sige, at jeg var lidt flov.. og skyndte mig at finde noget andet, som Bossley reelt synes, var en belønning, der stod mål med adfærden! Jeg vil jo gerne være nogenlunde sikker på, at han - næste gang, han er en stjerne - stoler på, at han får en passende belønning, der kan måle sig med "veludført opgave".