søndag den 19. august 2012

En dag med Dyreværnets hunde - næsearbejde og tricks!

I går havde jeg fornøjelsen at lave et lille sporhold med en god håndfuld af internatets gode støtter: De frivillige! Uden dem ville det være stort set umuligt at give alle dyrene det, de har brug for.

Tænk engang: 8 søde frivillige/ansatte havde afsat en lørdag formiddag til at gøre en internatshund glad - og træt! Det er sgu da helt rørende...

Vi mødtes kl. 9.30 - ja de frivillige var jo i aktion før det, for de gik til vores mødested i Glostrup. Hver med deres "yndlingshund".

Næsearbejde, som jo er totalt stressnedsættende - lige noget internatshunde har brug for - var på programmet. Aftenen før havde jeg lavet litervis af god, stærk oksebouillon og Heidi havde skåret kyllingepølse i metervis :)

Efter en kort introduktion til sporarbejdet gik de frivillige til den med stor entusiasme. Der blev dryppet oksebouillon og lagt kylligepølse i sporet. Mens sporet "lagde sig", lavede vi nogle få hyggelige tricks, som samtidig kunne styrke hundenes balanceevne og tillid til mennesker.

Vovserne gik sporet - nogle med mere gejst end andre, men stort set alle fik en fornemmelse af, hvad deres hundenæse kunne bruges til!

Det var bare en stor glæde for mig at se, at efter sporet var flere af hunden trætte på den gode måde. Især Pody og Zeus og "no name" var SÅ fantastiske med deres næser. HÅBER sådan at dere fremtidige familier vil bruge den evne!!

Og jeg må erkende, at jeg i den grad tager hatten af for de frivillige på Dyreværnets Internat i Rødovre. De gør en forskel.

Jeg er klar til at udfordre hunde og frivillige igen, hvis lejligheden byder sig.

Lotte
www.harmoniskhundecenter.dk



Ingen kommentarer:

Send en kommentar