tirsdag den 18. december 2012

Glædelig jul.... til 2- og 4-benede!


Her i den mørke tid kan det godt være svært at nå at motionere og aktivere hundene udendørs, inden mørket falder på.

Mine hunde får altså ofte lidt kortere ture og det kan mærkes! Nogle dage er jeg bare nødt til at finde på andre ting end de lange, gode gåture, som normalt gør os alle 4 godt. Ja Lillesøster (Pixeline - min gamle dværgpincherpige på snart 13 år) gør helt klart opmærksom på, at det er ALT for koldt til gåture. Da sneen lå i tykke driver var der jo også en risiko for, at jeg tabte hende på vejen. Hun sank simpelthen i... ikke til knæene men til øjnene!!! De to drenge synes ikke, at sne er noget problem!

En af de sjove ting, jeg arbejder med i øjeblikket er færtdiskriminering, som det hedder med et fint udtryk. Altså at mine hunde skal lære at skelne en duft/fært og markere på den. 

Jeg har jo tre hunde: En gammel dame (pix - dværgpincher), en yngre herre (retriever) og en midt-i-mellem'er (dansk/svensk). Jeg ville - inden jeg startede træningen - have væddet en god flaske rødvin på, at min retriever ville være den hund af de tre, der klarede opgaven hurtigst og bedst! Nix...

Faktisk er gamle Pix ret så god med sin næse. Synet er svækket af stær, men næsen... den fungerer. Hun synes oven i købet at øvelsen er sjov (læs: NEM). Vi er nu oppe på 3 bøtter UDEN fært og 1 med fært.. og 9 ud af 10 gange, vælger hun den rette bøtte! En sej gammel dame.

Jeg har brugt vaniljete (mange hunde synes, at vanilje er en fantastisk duft) som den fært, hundene skulle markerer på. Man kan næsten bruge hvad som helst (gamle cigaretskod hvis man ikke selv ryger, gran, ost, hø.. you name it).

Det kan godt være svært at blive ved at finde på gode ideer til god aktivering, så hvis du har et tip en god aktivitet må du meget gerne skrive den enten her eller på vores facebookside:
http://www.facebook.com/HarmoniskHundecenter.

Alle 2- og 4-benede ønskes en rigtig glædelig jul - uden chokolade til de 4-benede.

fredag den 7. december 2012

De klarede ikke livet...

Du mille det er hårde tider

I et tidligere indlæg skrev jeg lidt om de meget unge killinger, der kommer på internatet, som har svært ved at overleve uden deres mor.
Igen igår måtte tre killinger bukke under, de kunne ikke klare tilværelsen uden deres mor. De tre her, havde jeg ellers regnet med, at de ville klare den. Da de hele tiden har set sunde ud (altså uden øjenbetændelse og forkølet), de spiste og var utrolig kælne, til tider endda frække. Især en (den sort/hvide) forsøgte altid at narre mig, ved at ligge og ligne en der sover, og straks jeg åbnede døren, forsøgte den at smutte ud i den store verden.

Det var en frivillig pige, der fandt killingerne døde. Stakkels pige... hun fortalte mig, at det var nu 15 killinger ud af 20 gennem de sidste små 2 måneder. Kan det virkelig være rigtigt, at man ikke kan gøre mere for dem...?
Jeg har spurgt en god kollega i Danmark, der også er dyrlæge. Hun skrev, at det desværre var meget svært med så unge killinger, da deres immunsystem ofte er svækket og det vil ofte være mere humant at aflive dem, hvis de allerede har en virus.

Åh... det er hårdt at stå på sidelinjen og se til... og tænk så på dem der arbejder der hver dag i flere år... de ER helte i mine øjne!

Og så er der lige det med katte karantæne... det findes ikke på internatet... Det er ikke af ond mening, at forholdene er som de er, det er mangle på penge. På grund af den økonomiske krise bugner internatet med efterladte dyr. De kan slet ikke følge med.
Dyrlægen hos kattene, har en "klinik", der er mindre end vores gæstetoilet. Hun har et lille skrivebord, en stol og en reol - og et lille bitte operationsbord, hvor massevis af dyr bliver opereret på -  Hatten af for Sisi!

Update på gadekattene
Det er også Sisi, der sørger for alle "mine" gadekatte bliver neutraliseret. Den første uge, er det lykkes mig at fange hele fem katte, de to seneste skal jeg lige straks tilbage og hente på internatet. Så de kan sove rusen ud hjemme hos mig og så kører jeg dem "hjem" sent i aften eller imorgen tidlig, det afhænger af, hvor friske de bliver. Der er nemlig hundeejere i deres område, der morer sig med at lade deres hunde jagte kattene, så jeg vil være helt sikker på, at kattene er 100 % friske, når jeg sætter dem retur.
Nu får de fred for mig en uges tid, da jeg skal til Dk, men så er jeg også retur med nye kræfter ;-)


Kattenes helt egne vagter,
der kommer ingen uset ind af lågen.



mandag den 3. december 2012

Dagens Strabadser

Sidder med en velfortjent kop kaffe på terrassen...


”Mine” Gade-Katte
Nu sidder jeg og nyder en velfortjent kop kaffe på terrassen efter dagens strabadser.

Strabadserne startede faktisk allerede i sidste uge, hvor jeg blev mødt af en gal mand nede hos ”mine” gadekatte, som jeg fodre dagligt. Han var træt af kattene, da de kommer i hans have osv. Han fortalte, at nogle af naboerne havde talt om at forgifte kattene (det er ulovligt). Manden fortalte, at de havde ringet til politiet og et internat, men ingen ville hjælpe. Jeg tilbød at høre internatet (Triple A) om de kendte til steder, hvor man kunne få neutraliseret kattene til billigere pris (der er 20 katte, og priserne ligger på ca. 80-125 euro stykket). Det var min heldige dag, for Triple A tilbød at neutralisere ALLE kattene GRATIS!!!! Hvis jeg bare sørger for at fange dem og køre dem frem og tilbage. WAUW!!!!

De store killinger er ved at
vågne op i gæsteværelset.
Internatet vil låne mig en kattefælde, da de voksne katte er meget sky. Men… de havde desværre ingen ledige pt., så jeg fik et bur med hjem, hvis det var muligt for mig at lokke de lidt tamme killinger ind i det. Og sørme om det ikke lykkes mig i morges at få to store killinger i buret J
De er nu neutraliseret og jeg kunne tage dem med hjem efter dagens arbejde på internatet. Sagen er så bare den, at de stadig er ret påvirket af bedøvelsen, så jeg tør ikke sætte dem ud endnu, da nogle hundeejere morer sig med at lade deres hunde jagte kattene. Og igen er jeg heldig… min mand er i Danmark, (han er ikke glad for katte og vil ikke have dem i huset…) så nu er de to små i vores gæsteværelse, indtil de er helt friske igen J

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er jeg har rodet mig ud i, men jeg forsøger igen i morgen at fange et par stykker igen. Kryds fingre for det lykkes mig og send mig MEGET GERNE ideer til hvordan jeg kan fange de sky katte – jeg har aldrig prøvet det før….

Den sure mand skrev jeg iøvrigt en seddel til og puttede i hans brevkasse, han har nu sendt mig en meget lang takke mail og han og fruen inviterer på kaffe – ihhh hvor det varmer J

Triple A – er bare fantastiske
Udover de vil neutralisere alle ”mine” katte, så gør de bare et kæmpe stykke arbejde. Imorges blev jeg mødt af to ansatte, der havde røde øjne… de fortalte, at der lige var kommet en ny hund til internatet. En tæve på ca. 14 år med en tumor på maven, temmelig dårlige tænder og i det hele taget, er hun misholdt. Hun var blevet efterladt… helt ærligt… 14 år gammel… Nu gik diskussionen så ret så heftigt på, om hun skulle aflives, eller hvis dyrlægen vurderede, at hun ikke var i smerter, om hun skulle ud til en dame, der har dedikeret sit liv til at tage ældre hunde fra internatet og give dem en god sidste tid. Diskussionen var endnu ikke færdig da jeg kørte derfra, så jeg kender ikke slutningen. 

Men heldigvis var det også dagen, hvor jeg havde lavet en ”GoodieBag” til de ansatte, med julegodter, kaffe, frugt og meget mere. De blev ellevilde, og  jeg blev pænt overrasket over deres reaktion, men dejligt de blev glade for det. Derefter sang og dansede de ned gennem gangene J
Hvor må det også være hårdt, dagligt se dyr lide og det er heller ikke sjældent de ser dyr dø. Det må være et ret hårdt job! De fortjener klap på skulderen.

Arbejder ikke kun på internatet
Når jeg ikke lige er på internatet, sidder jeg og finder på nye spændende kurser, som vi kan sætte på programmet til foråret - bare vent... der kommer et par nyheder :-)
Ellers sidder jeg ved computeren og skriver løs på nye E-Guides. Jeg laver også små videoklip af nogle af de beskrevne øvelser – tak til min meget tålmodige hund, for at være demo J

Som nogle af jer måske ved, så udgav vi vores første E-Guides i midten af oktober. E-Guiderne er en slags mini e-bog. Når du bestiller den i vores webshop, kommer den få sekunder efter direkte i din mailboks – lige klar til at læse. Du finder oveni købet små videoklip i guiden, der illustrerer nogle af de beskrevne trin.
Vi er glade for, den enorme interesse der har været for dem og tak for jeres fine feedback.

http://harmoniskhundecenter.dk/category.php?id_category=36Vi vil løbende udgive flere guides. Tiden er nu kommet til at udgive endnu fire E-Guides. Vi er glade for at kunne præsentere:

De næste E-Guides der er på programmet, er:
”Trinvis Hjælp til GøProblemer”
”Trin for Trin Hjælp til Ressourceforsvar af Genstande”


Nu må jeg tilbage til de to, der sidder og venter på at komme "hjem". :-)

Må I alle have en fantastisk uge