Harmonisk Hundecenter

Hvor meget træner du, hver dag ?

Jeg får jævnlig spørgsmålet: hvor meget skal jeg træne min hund hver dag? Hvor meget træner du selv dine hunde. 

Som mange af jer ved, har jeg tre hunde af forskellig race og forskellig alder. Det betyder jo, at der altid er en hund, som er klar til at træne med mig, når jeg er i stødet til at give den gas. Mine tre hunde er jo helt forskellig af sind og energiniveau. Det betyder, at jeg må holde øje med den enkelte hunds formåen fra dag til dag og fra år til år.

Gamle pix kan fx ikke holde til så meget. Hun er 14½ år - og selv om hun er af pincher-typen, som kræver meget aktivering og motion, så skal jeg tage vare på hendes manglende syn og hørelse. For hende er det afgjort dagsformen (både hendes og min!), der afgør, hvor mange udfordringer hun får. En gammel hund vil absolut gerne udfordres og lære nyt, så jeg krydrer de kendte øvelser med lidt ny og spændende træning. 

Bossley på 8 år er ved at være "nem at køre træt", men han ELSKER at træne. Jeg skal dog lige holde øje med, om det er for min skyld, at han fortsætter, eller om han faktisk synes, det er sjovt. 

Da han er så lærenem og -villig er det mest mig selv, jeg skal sætte grænser for. Han kører på, så længe jeg beder om det, og her er det min opgave at holde styr på kriterier, timing og ikke mindst behov og lyst. Når Bossley er med til teoriaftenerne med de nye kursister, er han i sit es. Han elsker al den opmærksomhed, han får, Han elsker, at der ALTID er en eller to nye kursister, som han kan charme og få lov at komme tæt på at kysse til døde, og dagen efter er han faktisk flad! Det drejer sig måske om 2-3 timer, men det er nok til efterhånden at køre ham træt.

For mig er det ny viden, at han ikke længere kan holde kadencen  - for blot for 1-2 år siden var Boss nærmest ikke til at køre træt. Han er en hund, jeg for ca. 7 år siden overtog fra Dyreværnets internat i Rødovre (hvor jeg også har arbejdet), og da jeg fik Bossley var han simpelthen så stresset, at jeg aldrig har set noget lignende. Han havde udviklet stereotyp adfærd (han hoppede op og ned for bare at kunne holde ud at være i sin krop), kunne ikke falde til ro, og var uhæmmet og opmærksomheds-søgende i en grad, jeg aldrig før var stødt på. Gradvis og over en længere periode fik jeg styr på stress, selvkontrol og afslapning. Herefter blev han bare en super trænbar hund, der hungrede efter at lære nyt. 

Jeg er efterhånden blevet ganske garvet i at få styr på stress hos hunde, og hvad jeg ikke har læst og hørt om stress hos vovser er ganske enkelt ikke til at beskrive. Bossley var min motivator og katalysator indenfor stress hos hunde. Det kan jo komme til udtryk på mange måder, men ofte er der ganske få midler til at få det under kontrol. Jeg har i den grad været eleven, mens jeg prøvede at finde nøglen til at nedsætte Boss'en stressniveau til noget, der var til at leve med. 

Elton er et kapitel for sig selv. Min dejlige retriever på nu 6½ år har bestemt ikke været racetypisk. En retriever er ofte meget samarbejdende, trænbar og "nem". Ikke Elton! Det har taget mig flere år at "pakke ham ud". Og nu er han den hund, jeg konkurrerer med i Rally-lydighed (når tiden tillader). Han er en hund, som kan træne længe og gerne vil være med på nye ideer. Bare jeg er TYDELIG i mine forventninger. Ellers pakker han sammen. Jeg har lært så meget om at motivere og engagere i træningen med Elton. Han skal virkelig kunne se meningen med det, vi laver. Parkour (balance og kropskontrol) har været nøglen til at motivere ham. Efterhånden som hans kropskontrol kom på plads, har jeg kunnet give ham og mig udfordringer i andre retninger. Han er min rally-hund - og vi synes begge to, at fri ved fod og plads-øvelser er noget, der giver mening og indhold i træningen.

Så kort sagt: se på dig selv - se på din hund og træn så længe, du og hunden har det sjovt. For mig er det nogen gange 5 øvelser på en gåtur, og andre dage, hvor jeg (og hundene) er i stødet, kan vi træne i halve eller hele timer. Nogle øvelser egner sig så glimrende til at træne, mens man venter på, at kartoflerne skal komme i kog... og det er helt ok, at have "kartoffel"-dage. Bare det ikke bliver hverdagen!