mandag den 9. februar 2015

test af hunde.. hvad siger det om hunden ?

Test af hunde... hvad siger det om hunden?

Jeg er for nylig blevet spurgt om min mening om test af hunde. Du ved, de der teste, hvor hunden bliver udsat for rigtig mange forskellige stimuli (synsindtryk, håndteringstest, pludselige skift i miljøet m.v.). 

I USA tester man - mig bekendt - stort set altid hunde, der er havnet på et internat, før man sender den videre ud til et nyt hjem. Måske fordi der er store risici i form af sagsanlæg med voldsomme erstatningsbeløb på spil (det er bare et gæt!). I Danmark ved jeg, at man har såkaldte mentalt-tests af visse hunderacer, før de kan avlsgodkendes (bl.a. staff'erne).

Det store spørgsmål er, hvad man vil opnå med testen. Jeg kan godt se, at der kan være fordele ved at vide, hvordan en given hund vil reagerer i en presset situation, og jeg kan godt se, at det kan være en fordel at mentalteste hunde, som har en bestemt signalværdi i det danske samfund (fx Staffordshire Bullterrieren og tidl. - da den var lovlig - AM-staffen). 

I forhold til særlige udskældte racer kan det helt klart være en fordel, at avle på hunde, som har "bestået" en mentalt-test - selvom den godt nok stiller store krav til hunden! Også for ejeren af den pågældende hund, kan det være dejligt med et "bevis" på, at ens hund er mentalt sund. Det er da virkelig en blå-stempling af hundens sind, hvis den kan bestå en sådan test. Testen indeholder bl.a. en test af "angrebs-villigheden" eller mangel på samme: Man udsætter hunden for "spøgelser" (mennesker i store hvide gevanter med påmalede store stirrende øjne), for høje skud, for larm fra fx en kæde der trækkes med stor kraft mod noget metal, så det larmer overdøvende højt, for pludselige skift i miljøet (altså noget der "popper op" lige foran hunden som ser "sært ud") og for at kunne slappe af efter sådan en omgang.

Når vi taler om at teste hunde, der lige har været igennem et måske traumatisk forløb med at blive forladt af sin familie eller "smidt ud" og derefter indleveret på et internat, så synes jeg, at det kan blive lidt problematisk med disse tests. Hunden er stresset, sørger måske over tabet af en ejer, eller kommer fra dårlige vilkår. Den type test, der typisk anvendes i forbindelse med at vurdere hundens potentiale som familiehund, har et andet indhold end mentaltesten beskrevet ovenfor. Her tester man ofte ressourceforsvar - altså om hunden vogter madskålen. Testen udføres med en "falsk" hånd, som man sætter ned i madskålen, mens hunden spiser. Hvis hunden udviser aggression (altså forsvarer sin ret til maden), vil den oftest ikke bestå testen. Det, synes jeg, er et problem. Madforsvar er noget, som man forholdsvis enkelt kan ændre på. Samtidig er der ofte tale om hunde, som ikke har nogen relation til testpersonen. Altså intet bånd og dermed ingen forudgående tillid mellem hund og testpersonen. Hunde, der er blevet sultet igennem hele livet, eller har levet fra hånden til munden i en længere periode, vil naturligt nok have et større behov for at forsvare den mad, de endelig har adgang til, og dermed kan man ikke tage for givet, at fordi den angriber den "falske hånd", er den utilregnelig.

En anden del af testen handler om at vurdere hundens adfærd i forbindelse med pludselige skift i miljøet (fx at man slår en paraply op lige foran hovedet på hunden og "blafrer" med paraplyen). Det handler om hunde, som er "sårbare" og utrygge... De er måske lige blevet forladt, har mistet deres fundament i livet, og så udsætter man dem for disse ting. Det er ikke rimeligt at vurdere - og måske kassere - en hund, der lige har været igennem sit livs mest udsatte situation. Igen udføres testen af en person, hunden måske aldrig før har set.

Jeg har selv arbejdet på et internat (Dyreværnets Internat i Rødovre), og jeg ved, at det er et vældig stressende miljø at være i for et dyr, uanset at personale og frivillige gør, hvad de kan for at mindske stressen. Der er "en million" hunde, hvor nogle står og gør, masser af lugte af fremmede dyr, og ikke nogen fast person at knytte sig til. Samtidig har hunden præcis mistet fodfæstet - de personer, den hidtil har stolet på, er forsvundet. Eller den kommer fra en dyreværnssag, hvor den måske ikke er blevet behandlet optimalt.

En test i en sådan situation kan naturligvis give et fingerpeg om hundens "sind" eller temperament lige nu og her, men jeg mener virkelig ikke, at testen giver noget sikkert fingerpeg om, hvordan hunden vil kunne udvikle sig i rolige og stabile omgivelser. Derfor synes jeg, at det er en stor skam at "kassere" en hund alene baseret på denne type tests.

Det giver et fingerpeg om, hvorvidt man står med en hund, der hellere vil flygte end tage kampen, eller om vi taler om en hund, der har så meget "pondus", at den er parrat til at forsvare sig i en situation der for den (hunden) virker truende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar